For at sikre korrekt og funktionel installation af dit anlæg er det væsentligt at have det rigtige varmepumpetilbehør. Derfor har vi samlet det bedste kvalitetstilbehør til din varmepumpe, som du kan finde her på siden. Se blandet andet vores udvalg af varmepumpeskjulere, Wi-Fi-moduler til fjernstyring af varmepumpen, stativer, konsoller m.m.Hvis du ønsker en mere diskret installation af din varmepumpe, er det med en varmepumpeskjuler nemt og enkelt at skjule produktet. En skjuler kan også være fordelagtig for varmepumpens ydredel, hvis du vil bevare levetiden på pumpen, da skjuleren kan sørge for, at pumpen afskærmes for vind og vejr.
Vi bestræber os på at have det nyeste og bedste tilbehør til vores kunder, men hvis du ikke kan finde det, du søger, må du endelig ikke tøve med at tage kontakt til os. Du kan enten ringe til os eller sende os en mail, hvorefter vi vil vende retur på din forespørgsel. Det er muligt for os at bestille det meste tilbehør hjem, og vi får det som oftest leveret inden for ganske få dage – og tilmed til gode priser.
Læs mere under produkterne
Er du på jagt efter smarte, tekniske løsninger, forhandler vi et væld af Wi-Fi-tilbehør til varmepumper. Via en Wi-Fi-fjernstyring er det muligt for dig at indstille og kontrollere varmepumpens temperatur, lige som du ved hjælp af fjernstyringsfunktionen kan starte og stoppe pumpen m.m. Wi-Fi-tilbehøret gør det endvidere muligt for dig at få informationer om selve driften af din varmepumpe, når du ønsker det. Dette betyder ikke alene, at du nemt og enkelt kan administrere din pumpe, men også at du ved at kontrollere pumpen kan sikre dig en endnu højere energibesparelse.
Fjernstyring er desuden en praktisk og smart funktion, hvis du eks. har varmepumpen installeret i dit sommerhus og ønsker at sikre, at værelserne er enten lune eller kølige, inden du låser dig ind i din feriebolig.
Det meste af vores varmepumpetilbehør er universelt, hvilket betyder, at det kan tilpasses til de enkelte modeller og mærker. Størstedelen af vores tilbehør kræver ingen vedligehold – du kan læse nærmere under hvert produkt eller kontakte os, hvis du ønsker informationer om det pågældende produkt.Uanset om du er på udkig efter Wi-Fi-fjernstyring, GSM-moduler, ophæng og beslag, kondensvandspumper, konsoller eller varmepumpeskjulere, kan du finde det hele her hos os.