Hvad er en varmepumpe og hvordan virker de? Spar på elregningen

Om luft-luft varmepumper

Hvordan virker en varmepumpe?

En luft varmepumpe trækker varmeenergien ud af udeluften og bruger energien til at opvarme luften inde i huset. En varmepumpe er billig og nem at installere og bruger 3 til 5 gange mindre strøm end el-radiatore.

Vælg godkendte varmepumper, produceret til det nordiske klima.

Man kan købe varmepumper i alle prisklasser og kvaliteter. Derfor er det vigtigt at se sig godt for inden man køber en varmepumpe som skal holde i mange år. En lidt dyere kvalitets varmepumpe tjener sig selv hjem i besparelser på elregningen langt hurtigere end en billigere model. På energistyrelsens hjemmeside kan du se en liste over alle godkendte varmepumper og klimaanlæg.

Se varmepumpelisten her



Simpel og billig installation af varmepumper og klimaanlæg

Varmepumperne er lette at montere og kan anvendes alle steder, selvom der ikke er trukket varmerør eller radiatore installeret.
Det kræver kun en 230 volt stikkontakt med jordforbindelse at forsyne en varmepumpe med strøm. Idag opvarmes langt de fleste sommerhuse med elradiatorer og brændeovn. Ved at installere en varmepumpe vil man typisk kunne nøjes med at bruge en tredjedel eller en femtedel af den el som bruges til opvarmning.


Fordele ved at installere en varmepumpe

Billig at installere.

Hurtig tjent hjem i besparelser på varmeregningen.

Nem at betjene.

Kræver ikke andet end el tilslutning.

Varmen fordeles i luften og det skaber cirkulation i huset.

Forebygger skimmelsvamp.

Kan også fungere som aircondition om sommeren.

Filtersystemer som renser luften og giver et sundere indeklima.


Hvilken varmepumpe skal jeg vælge og hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af varmepumpe?

  • Du skal altid sikre dig at varmepumpen kan køre ved lave temperaturer udenfor.

    Ellers bliver det en dyr fornøjelse, da det jo er om vinteren der er koldest og der skal bruges varme. 


  • Det kan være vigtigt at varmepumpen har frostfri funktion og kan indstilles til at blæse luft med en lav temperatur på f.eks 8-10 grader ind i huset.

    Hvis man i perioder ikke er i huset, kan varmepumpen køre på lavt blus for et minimalt strømforbrug hele året. Således undgår du også frostskader på installationer.


  • En varmepumpe skal være forsynet med energimærke som viser hvilken energiklasse den er.

    Idag skal man gå efter en varmepumpe som er forsynet med energimærke A + eller bedre.


  • Når man skal se hvor effektiv en varmepumpe er skal man kigge på SCOP værdien.

    SCOP værdien er et udtryk for varmepumpens gennemsnitlige effektivitet i løbet af et år. Jo højere SCOP værdi, jo lavere strømforbrug.


  • Det er en god ide at tænke over hvor meget varmepumpen støjer, både ude og inde.

    Det er ofte ikke over 45 db. Men hvis man har tætboende naboer kan det være en god ide at finde en støjsvag model.


  • Det er en god ide at kigge efter en varmepumpe som er på energistyrelsens varmepumpe liste.



                    PriceRunner | Partner